Bevtoft – historisk set
Af Edel Meilandt Andresen
Lokalhistorisk Forening
Omkring 1330 kaldtes byen i følge TrapDanmark Bethætoft og 150 år senere Beuetoft. I dag hedder byen Bevtoft. Den ligger smukt ved eng og å midt i Bevtoft Sogn.
Til Bevtoft Sogn hører de mindre landsbyer Hjartbro, Hyrup, Neder Jerstal og Strandelhjørn.
Tidligere var der fire skoler i sognet, men ved kommunalreformen i 1970 blev tre af skolerne nedlagt og kun Bevtoft Skole fortsatte.
Den ældste del af skolen blev bygget som tysk skole i 1912 under det tyske herredømme og er siden blevet udvidet flere gange. Før 1912 var der skole på det sted (Krügersvej 39), hvor huset nu er fjernet.
Tilbage i 1930 var der i Bevtoft by 288 indbyggere, og i 1955 var indbyggertallet vokset til 381. I 1960 var der 401 indbyggere fordelt på 138 husstande, og i dag er der ca. 750 indbyggere i Bevtoft.
De fleste i byen levede i 1960 af landbrug, håndværk og lidt industri. Der var mange butikker, bl. a fire købmandsbutikker, slagter, bager, grønthandler, skomager, elbutik og trikotagebutik – der var sparekasse, posthus, kro og forsamlingshus. Midt i byen lå mejeriet, hvor den kendte Bevtoft-ost blev produceret.
Bevtoft Kirke er fra 1100-tallet og består af romansk kor og skib og sengotisk tårn. Kirken blev i 1989 restaureret indvendigt.
På kirkegården er der en mindesten for Hans A. Krüger, gårdejer, rigsdagsmand i Berlin i den tyske periode og forkæmper for danskheden i Sønderjylland – Krügersvej er opkaldt efter ham. Krüger blev født på Bevtoft Kro. Hans far var kromand og ejer af Bevtoftgård lige ved siden af kroen.Krüger overtog begge dele efter faderens død og købte også Bevtoft Møllegård, hvor han boede den sidste del af sit liv.
Overfor kirken i det lille anlæg står en mindesten, der blev rejst af byens borgere i 1920 til minde om Genforeningen. De ord, som Krüger altid brugte i kampen for danskheden, står nederst på stenen: Vi er danske og vi vil vedblive at være danske.
På kirkegården nord for kirken findes en lille gravsten for Henriette Gubi, 1856 -1894.
Henriette, der var fra Neder Jerstal, blev uddannet lærer og var i en del år vandrelærer og rejste rundt til landsbyer i Sønderjylland, hvor hun underviste dansksindede familiers børn i dansk historie og sprog. Sønderjylland var underlagt det tyske styre og undervisningen i den offentlige skole foregik stort set kun på tysk og endog i frikvartererne var det forbudt at tale dansk.
I 1907 oprettede en kreds af beboere i Bevtoft et andelsselskab Bevtoft Elektricitetsværk. Vandkraften ved Bevtoft Vandmølle skulle udnyttes i en vandturbine. Der blev bygget et lille elværk lige ved åen og møllen, men efterspørgslen på elektricitet blev hurtigt så stort, at kravene til værkets kapacitet ikke slog til. Efter 15 års drift lukkede værket i Bevtoft, og Sønderjyllands Højspændingsværk overtog leverancen af strøm til byen. Elværket blev ombygget til bolig og ligger der stadig lige ved åen og møllen.
Forsamlingshuset i Bevtoft blev bygget i 1908 af den dansksindede del af befolkningen. Der var brug for et sted, hvor man kunne mødes og samles omkring danskheden. Der blev sunget af den blå sangbog og der var taler og sønderjysk kaffebord. Da Sønderjylland i 1920 blev stemt tilbage til Danmark blev det fejret ved en stor festlighed i Forsamlingshuset med mange deltagere.
Indtil sommeren 1989 lå Gelsåen, som de fleste andre vandløb, som en helt lige kanal. Store strækninger af Gelså blev i begyndelsen af 1950-erne rettet ud til lige kanalagtige strækninger for at fremme vandafledningen. Men det daværende Sønderjyllands Amt gennemførte en restaurering af Gelså ved Bevtoft i 1989, så åen nu slynger sig gennem engene igen – omtrent som før udretningen i 1952. I forbindelse med tilbagereguleringen af Gelså sørgede Borgerforeningen ved hjælp af midler fra kommunen og fonde at få udbygget stinettet langs med og omkring åen.